https://www.example.com/foo.html 2022-06-04
top of page
Ulrik2.jpg

Hej

Mit navn er Ulrik, og jeg er initiativtager og indehaver af Næstved Kropsterapi.

Som uddannet kropsterapeut fra Totum har jeg allerede udført flere hundrede behandlinger – erfaring, jeg bruger til at skabe nærværende og målrettede forløb for mine klienter.

For at sikre den bedst mulige behandling modtager jeg selv jævnligt kropsterapi hos en certificeret behandler og deltager løbende i supervision. Jeg holder mig samtidig opdateret gennem kurser og workshops, så jeg hele tiden kan udvikle mine kompetencer.

Jeg er medlem af Dansk Behandlerforbund, som er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Om mig

At skabe noget smukt og meningsfuldt med mine hænder har interesseret mig siden mine unge teenageår. Dengang betød det, at jeg lærte at lave mad hos nogle af de bedste – en passion jeg aldrig er blevet træt af. Tværtimod, for mulighederne inden for dette erhverv – og i livet generelt – er uendelige.

At forstå sammenhængen mellem krop og sind og at blive guidet nænsomt af en kropsterapeut har givet mig en ny begyndelse på et i forvejen spændende og lærerigt liv. Det har gang på gang overrasket mig positivt, særligt i udfordrende situationer.

På baggrund af de mange meningsfulde behandlinger, jeg både har modtaget og selv udført, har kropsterapien åbnet nye perspektiver og muligheder i mit liv – muligheder, jeg aldrig havde turdet drømme om.

Jeg ønsker at skabe et trygt rum, hvor mine klienter kan få mulighed for at mærke forbindelsen mellem krop og sind – og alt det, der følger med.

Behandling hos Næstved Kropsterapi
bestil tid hos Næstved Kropsterapi
bottom of page